Om mig

Mit billede
Nanna H. Pedersen, Fashion Designer (BA). This is my personal blog with the purpose of showing and writing about my fashion-related or non-fashion-related thoughts, reflections, inspiration and work. Contact: mail: holdgaard-blog@hotmail.com

fredag den 1. februar 2013

THE EXPECTATIONS PEOPLE HAVE

 photo 93ab258d-4ea2-467a-ba5a-e3b240d16bf5_zps484dd715.jpg

I dette indlæg vil jeg "snakke" om min manglende forståelse for, hvorfor visse folk har de forventninger som de har til diverse ting, uden at det virker som om, at de selv er villige til at gøre noget for at få opfyldt disse forventninger. Kort og godt er min hypotese for dette indlæg, at for mange fralægger sig ansvaret og i stedet regner med, at de andre 100% skal sørge for deres læring. Det er svært for mig at finde ordene man vil skrive i sådan et indlæg hvor man vil pointere nogle stærke holdninger, det er svært at skulle skabe en god sammenhæng som gør, at I derude vil kunne forstå hvad det er, jeg prøver at fortælle. Der var engang hvor jeg skrev fiktive historier/romaner, hvor jeg også syntes at det var svært at starte den første sætning, det første afsnit, især når man ikke ligefrem var den der fik de højeste karakter i skolen for den skriftlige del af dansk stilen. Men hvorfor skal dette standse mig i at udtrykke mig? I forhold til blog-indlæg, virker det ofte så tilfældigt det man skriver i den første sætning, hvis man som jeg, synes det er lidt fesent at skrive: "heeej søde læsere", "hej bloggen" etc. Derfor valgte jeg at starte med at fortælle hvad dette indlæg kommer til at handle om, og hvor svært det er at starte sådan et, og nu er jeg allerede ude på et sidespor.

Back to the point... jeg har virkelig en manglende forståelse for, at der kan være så mange der, gang på gang, er så utilfredse med deres uddannelse og dens indhold, eller bare generelt er utilfredse, og samtidig lægger deres ansvaret over på andre. Det værste er, at jeg bliver en del af det, fordi jeg vil være en del af fællesskabet, og den nemmeste måde at blive det på, kynisk og lidt firkantet sagt, er at lade som om at man er enige med dem. Det er i hvert fald ikke så bøvlet som når man udtrykker sin mening, når det i visse tilfælde, er den modsatte af deres. Det er først inden for det seneste år, at jeg er begyndt at lade som om at jeg er enig med folk når jeg ikke er. Jeg er normalt ret tilbøjelig til at udtrykke mine holdninger, men min måde at gøre det på giver ofte bagslag, så det er jeg begyndt at holde op med indtil i dag, fordi jeg bliver ked af det når min holdninger ikke kommer til udtryk på den måde som jeg ønskede det. 

Det andet dilemma ved dette er at dem jeg hentyder til i dette indlæg er nogle mennesker jeg holder meget af og nyder at være i selskab med, bortset fra når samtaleemnet falder på deres generelle utilfredshed. Jeg er af den overbevisning, logisk nok, at verden ikke er skruet sammen for nogens særlige (og luksus) behov, hvorfor skulle den også være det? Så længe at vi får opfyldt menneskets basale behov som søvn, mad og kærlighed, så må det sgu være tilfredsstillende nok, og selv disse behov kræver, selvfølgelig, ens egen indsats. Som menneske er man vel ansvarlig for at blive tilfredsstillet, stimuleret, overleve etc. Vi er jo trods alt dyr, men nej nej... ifølge mange burde dette også være blevet opfyldt gennem vores system, dermed burde andre udføre arbejdet for andre folks egen tilfredsstillelse. Say what?

Hvis man er i sit bedste velgående og rask, hvorfor skal man så støttes i hoved og røv? hvorfor skal have holdes i hånd hele livet igennem? det er i min optik og objektivt set, en opskrift på anti-selvstændighed, som folk ellers siger, at de stræber efter, den ultimative selvstændighed, men som er så typisk dansk, hvis du spørger mig. Start being responsible for your own happiness. Hvis du ikke synes dine undervisere udfordrer dig nok, så sørg for din egen udfordring, efterspørg folks objektive mening om det du laver, vær villig til at tage det sure med det søde, for det kan du ikke undgå alligevel, opsøg din egen litteratur, informationer og teori som kan give dig nogle redskaber til at blive bedre, brug andres dermed udefrakommendes konstruktive kritik til at blive bedre, vær din egen kritiker, vær din egen skaber. Man kan ikke regne med nogen steder i verden, uanset hvor dygtig man er, at nogen vil give en topposten, der skal arbejdes og der skal bevises på egen hånd at man er det værd. 

Der er så mange måder hvorpå man kan opdage sine egne manglende kompetencer, det er ikke andres ansvar at gøre dette for dig, de er blot til for at give noget af deres viden videre, opgaver der kan udfordre dig og redskaber, der kan give dig noget at arbejde med i forhold til de stillede opgaver, hvis du ikke forstår det eller tror de spilder din tid eller ikke videregiver dig det rette, så er det dit eget ansvar at fremskaffe dette. Og helt hjernelamme kan de jo ikke være når de ofte har arbejdet inden for faget de seneste 10-20 år? 

Vi lever jo i en verden hvor folk elsker at fortælle os hvad vi gør forkert, ligesom jeg egentlig gør nu, så det er aldrig noget problem at finde ud af hvordan man kan blive bedre og lære noget nyt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar