Om mig

Mit billede
Nanna H. Pedersen, Fashion Designer (BA). This is my personal blog with the purpose of showing and writing about my fashion-related or non-fashion-related thoughts, reflections, inspiration and work. Contact: mail: holdgaard-blog@hotmail.com

mandag den 31. december 2012

SEE YOU ON THE OTHER SIDE, 2013

Nanna92

Så er dagen kommet, hvor vi byder 2013 velkommen, lad os ikke håbe at tallets symbolik bliver båret med ind i det nye år. Jeg håber på et år med en masse succes og forbedringer af mine evner og færdigheder, nu snakker jeg selvfølgelig i forhold til mit fag og studie "Fashion Design". 2013 skal være året hvor flere folk derude får øjnene op for mine designs, det er i hvert fald mit mål, det har det altid været. 

Derudover har jeg brugt denne juleferie til at reflektere over hvad der er sket i mit liv i det forgangne år, og det er virkelig gået op for mig, at jeg har haft alt for travlt med at studere og tænke på skole, fornuft, resultater, karakterer og arbejde, jeg har helt glemt at overveje hvad jeg har mistet, og hvad jeg har takket nej til undervejs. Jeg har virkelig været optaget af at være fornuftig og gøre alting efter bogen. Jeg er bestemt ikke fortaler for at man skal fortryde sine handlinger, fordi jeg ved at det er en lærings- og dannelses proces, det er meningen at man skal begå fejl for at lære af dem. 

Derfor er jeg alligevel ærgerlig over at der er nogle mennesker jeg har tabt undervejs fordi der har været så meget andet omkring mig, der på det tidspunkt, var vigtigere for mig, og jeg har bildt mig selv ind at skole og familie var nok for mig. Jeg er heldig at have så godt et forhold til min familie og mine medstuderende som jeg har, ellers havde det sgu været et sørgeligt syn, og det er takket være dem, at jeg generelt set har haft et godt år 2012. 

Men når jeg alligevel sidder her og har ferie hvor der sker knapt så meget som der gør i hverdagen, begynder jeg at føle at der mangler sgu noget mere. Jeg er også selv klar over hvorfor det er som det er, jeg har villet beskytte mig selv i allerhøjeste grad, det blev jeg nød til fordi jeg blev såret gang på gang dengang hvor turde at været åben for alt og alle mulige, det endte med at gøre mig sårbar og naiv og en smule desperat efter at få den ene anerkendelse til den næste. Jeg kan dog heller ikke lukke mig selv fuldstændig ned for andre mennesker, fordi jeg er bange for at blive såret. 

2013 bliver året, hvor jeg skal påbegynde min jagt efter det bestemte element der skal kunne fuldende min hverdag uden frygten for at blive såret, hvad det er, ved jeg ikke helt præcist... jeg håber blot at jeg finder det en dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar